… hvem er en “Rachel” egentligt?

Det blev min far også sendt hjem for at tænke over efter, han havde været på kirkekontoret ved Maria Kirken på Istedgade. Det var det herrens år 1984 og dengang måtte man ikke kalde sine børn for hvad som helst. Dagen efter kom han tilbage, mere sikker i sin sag - sikkert hjulpet godt på vej af en ordenlig røffel fra min mor.

Jeg blev navngivet Rachel Lewin Rukov og har skulle stave det for andre lige siden.

Jeg voksede op længere nede ad Istedgade og til højre (på Reventlowsgade, fordi nogen synes jeg manglede v’er og w’er i mit liv) i et hjem med historier, politik og videnskab, beliggende blandt tissemandsbutikker, narkomaner og “den kreative klasse”.

Sidenhen har jeg boet rundt om i vores dejlige hovedstad og er – af uransagelige årsager – endt på Østerbro med min familie bestående af Michael på 45 og vores søn Jonathan på 12.

Her jeg går rundt og bearbejder, at jeg ikke er så Hip-Hop som jeg var i gamle dage. Men alligevel kan jeg ikke lade være med at kaste et par håndtegn, når der ryger lidt naturvin indenbords... så på den måde ligner jeg nok mange af mine naboer.

Alt i alt er jeg et socialt, talende og nysgerrigt menneske - som elsker at blive inviteret på kaffe.